
Tilføj, og slet påmindelseslister på iCloud.com
Alle de påmindelser, du opretter, anbringes i en påmindelsesliste. Hvis du organiserer påmindelser i lister, er det let at holde dit arbejde, privatliv og andre ting, du skal huske, adskilt fra hinanden. De enkelte lister indeholder et sted for aktive påmindelser og et for færdige påmindelser. Se Marker en påmindelse som udført på iCloud.com.
Opret en ny liste
Hvis du bruger opdaterede påmindelser, skal du bruge appen Påmindelser på en enhed med iOS 13, iPadOS 13, macOS 10.15 eller en nyere version til at oprette en ny liste.
Gå til icloud.com/reminders, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Tryk på
øverst i vinduet over påmindelseslisterne.
Indtast et navn til påmindelseslisten i det viste tekstfelt, og tryk på Retur eller Enter.
Omdøb en liste, eller skift dens udseende
Gå til icloud.com/reminders, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Gør et af følgende:
Hvis du bruger opdaterede påmindelser, skal du vælge påmindelseslisten og trykke på
til højre for listenavnet. Tryk på Navn og udseende i lokalmenuen. Skift navnet, farven eller ikonet, og tryk på OK.
Hvis du ikke bruger opdaterede påmindelser, skal du vælge påmindelseslisten og trykke på Indstillinger ud for listenavnet. Skift navnet eller farven på listen, og tryk på OK.
Slet en liste
Hvis du bruger opdaterede påmindelser, skal du bruge appen Påmindelser på en enhed med iOS 13, iPadOS 13, macOS 10.15 eller en nyere version til at slette en liste.
ADVARSEL: Når du sletter en påmindelsesliste, slettes den fra alle enheder, hvor Påmindelser er slået til i iCloud-indstillinger. Alle de påmindelser, den indeholder, slettes også.
Gå til icloud.com/reminders, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg den påmindelsesliste, du vil slette.
Tryk på Indstillinger ud for listenavnet, og tryk derefter på Slet.
Bemærk: Hvis du ved et uheld sletter påmindelseslister, og du ikke bruger opdaterede påmindelser, kan du gendanne en arkiveret version af dine påmindelser. Se Gendan dine påmindelser på iCloud.com.
Vis eller skjul påmindelseslister i en gruppe
Hvis du bruger opdaterede påmindelser, kan du organisere påmindelseslister i grupper. Du kan se disse grupper på iCloud.com. Men du skal bruge Påmindelser-appen på en enhed med iOS 13, iPadOS 13, macOS 10.15 eller nyere versioner af disse til at oprette og administrere dem.
Gå til icloud.com/reminders, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Tryk på navnet på gruppen for at få vist alle påmindelseslister i gruppen.
Tryk på gruppenavnet igen for at skjule påmindelseslisterne.