
Brug Notifikationscenter på Mac
I Notifikationscenter på din Mac kan du se notifikationer, du er gået glip af, og bruge widgets til at se aftaler, fødselsdage, vejret, nyhedsoverskrifter m.m. direkte på skrivebordet.

Åbn eller luk i Notifikationscenter på din Mac
Gør et af følgende på din Mac:
Åbn Notifikationscenter: Klik på dato og klokkeslæt på menulinjen, eller skub til venstre med to fingre fra den højre kant af pegefeltet.
Luk Notifikationscenter: Klik et vilkårligt sted på skrivebordet, klik på dato og klokkeslæt på menulinjen, eller skub til højre med to fingre mod pegefeltets højre kant.
Brug notifikationer i Notifikationscenter på Mac
Flyt markøren over en notifikation i Notifikationscenter, og foretag en af følgende handlinger:
Udvid eller skjul en stak notifikationer: Hvis et programs notifikationer er grupperet, anbringes notifikationerne i stakke. Du kan udvide stakken og se alle notifikationerne ved et klikke et vilkårligt sted i den øverste notifikation. Du skjuler stakken ved at klikke på Vis mindre.
Gå i gang: Klik på handlingen. Klik f.eks. på Snooze i en notifikation fra programmet Kalender, eller klik på Svar i en notifikation fra programmet Mail.
Hvis der er en pil
ud for en handling, kan du klikke på pilen for at se flere muligheder. Du kan f.eks. reagere på et opkald i programmet Beskeder ved at klikke på pilen ved siden af Afvis og derefter vælge Svar med besked.
Se flere oplysninger: Klik på notifikationen for at åbne emnet i programmet. Hvis der vises en pil
til højre for programmets navn, kan du se oplysninger i notifikationen ved at klikke på pilen.
Rediger et programs notifikationsindstillinger: Hvis der vises en pil
til højre for programmets navn, så klik på pilen, klik på knappen Mere
, og vælg derefter en mulighed:
Vis uden lyd: Notifikationer vises ikke i øverste højre hjørne af skærmen eller på den låste skærm (de vises i Notifikationscenter), og der afspilles ikke en lyd, når du modtager notifikationer.
Tydelig levering: Notifikationer vises i øverste højre hjørne af skærmen og på den låste skærm (og i Notifikationscenter), og der afspilles en lyd, når du modtager notifikationer.
Slå fra: Der modtages ikke notifikationer. Du kan slå notifikationer til igen for programmet ved at vælge Apple
> Systemindstillinger, klikke på Notifikationer, vælge et program til venstre og derefter klikke på Tillad notifikationer til højre (blå viser, at notifikationer er slået til).Vinduet Notifikation: Vis programmets notifikationsindstillinger i vinduet Notifikationer.
Fjern en enkelt notifikation eller alle notifikationer i en stak: Klik på knappen Ryd eller Ryd alt
.
Brug widgets i Notifikationscenter på din Mac
Foretag en af følgende handlinger i Notifikationscenter:
Se flere oplysninger: Klik et vilkårligt sted i en widget for at åbne indstillinger, et program eller en webside med relation til den pågældende widget. Hvis du f.eks. klikker et vilkårligt sted i en Ur-widget, åbnes vinduet Dato & tid, og hvis du klikker i din widget Påmindelser, åbnes programmet Påmindelser.
Fjern en widget: Tryk på Alternativtasten, og hold den nede, mens du bevæger markøren hen over din widget, og klik derefter på knappen Fjern
.
Indstil Notifikationscenter på Mac
Åbn Notifikationscenter på din Mac, og klik derefter på Rediger widgets nederst.
Gør et af følgende:
Find en widget: Brug søgefeltet til at søge efter en widget, eller klik på en kategori, f.eks. Ur, for at se de tilgængelige widgets.
Tilføj en widget: Klik på en størrelse i widgeteksemplet (hvis der er flere muligheder), flyt markøren hen over widget i eksemplet, og klik derefter på knappen Tilføj
. Den nye widget er føjet til de aktive widgets til højre.
Flyt rundt på widgets: Træk en af de aktive widgets til en anden placering.
Rediger en widget: Flyt markøren hen over den aktive widget, du vil redigere (Rediger widget vises under dens navn), og klik derefter et vilkårligt sted i den valgte widget. Den valgte widget vender rundt og viser indstillinger, du kan tilpasse. Du kan f.eks. ændre den liste, der vises i en Påmindelser-widget. Klik på OK, når du er færdig.
Rediger størrelsen på en widget: Ctrl-klik på en aktiv widget, og vælg en anden størrelse.
Fjern en aktiv widget: Flyt markøren hen over en aktiv widget, og klik på knappen Fjern
.
Klik på OK nederst på listen med aktive widgets, når du er klar.