Brug Kontrolcenter i tvOS på Apple TV
Kontrolcenter giver dig hurtig adgang til indstillinger og betjeningsmuligheder til at skifte brugere, afspille musik, få adgang til HomeKit-kameraer og -scener, sætte Apple TV på vågeblus m.m. Du kan hurtigt skifte mellem brugere i Kontrolcenter, så hver person får sin egen unikke videoliste under Kø, video- og musiksamlinger, Game Center-data samt anbefalinger.
Åbn Kontrolcenter
Hold TV-knappen
på Apple TV Remote nede.
The LEGO Movie 2: The Second Part er tilgængelig i Apple TV-appen.
Skift til en anden bruger
Tryk på og hold TV-knappen
på Apple TV Remote nede for at åbne Kontrolcenter.
Vælg en bruger.
Når du skifter til en anden bruger, bliver den forrige bruger logget af, og TV-appen og appen Musik opdateres med den nye brugers unikke lister for Kø, video- og musiksamlinger samt anbefalinger.
Bemærk: Skift mellem brugere ændrer ikke ved appen Fotos eller andre indstillinger forbundet med en iCloud-konto.
Sæt Apple TV på vågeblus
Tryk på og hold TV-knappen
på Apple TV Remote nede for at åbne Kontrolcenter.
Vælg Vågeblus.
Du finder oplysninger om ændring af indstillinger for vågeblus i Sæt Apple TV på vågeblus, eller afbryd vågeblus.
Få adgang til den aktuelle sang i Musik
Når en sang afspilles eller er sat på pause i appen Musik på Apple TV, vises den i Kontrolcenter.
Tryk på og hold TV-knappen
på Apple TV Remote nede for at åbne Kontrolcenter.
Vælg den sang, der afspilles i øjeblikket.
Appen Musik åbnes på skærmen Afspiller nu.
Få adgang til betjeningsmuligheder til lyd
Tryk på og hold TV-knappen
på Apple TV Remote nede for at åbne Kontrolcenter.
Vælg knappen Lydindstillinger
, og vælg hovedtelefoner eller en eller flere højttalere.
Du kan få flere oplysninger om deling af lyd med Apples trådløse hovedtelefoner og afspilning af lyd i flere højttalere i Brug Apple TV til at afspille lyd i hele dit hjem.
Styr HomeKit-scener og kameraer
I Kontrolcenter kan du aktivere HomeKit-tilbehør og se de kameraer i hjemmet, som du har indstillet i Hjem på en iOS-, iPadOS- eller macOS-enhed (Catalina eller nyere), der er logget ind med det samme Apple-id.
Du kan f.eks. se video fra understøttede sikkerhedskameraer og modtage en notifikation, når et understøttet dørklokkekamera registrerer nogen ved døren. Du får en personlig notifikation, hvis HomeKit genkender personen fra dit fotobibliotek.
Du kan også afvikle scener, du har oprettet i Hjem på en iOS-, iPadOS- eller macOS-enhed (Catalina eller nyere). Scener gør det muligt at styre flere typer tilbehør i dit hjem. Du kan f.eks. oprette en scene til at se tv, hvor lyset dæmpes, temperaturen indstilles.
Tryk på og hold TV-knappen
på Apple TV Remote nede for at åbne Kontrolcenter.
Vælg knappen HomeKit
.
Gør et af følgende:
Se direkte video fra et sikkerhedskamera: Vælg kameraet for at se et billede på fuld skærm, eller skub for at skifte kamera.
Start en favoritscene: Vælg scenen.
Se Greyhound i Apple TV-appen
Bemærk: Scener, der omfatter sikre HomeKit-kompatible produkter som f.eks. dørlåse, motoriserede døre eller vinduer, sikkerhedssystemer og garageporte, kan ikke styres af Apple TV. Du skal bruge en iOS-, iPadOS-, macOS- eller watchOS-enhed til at styre disse enheder.
Du kan læse mere om at oprette scener og indstille kameraer i appen Hjem i Brugerhåndbog til iPhone.
Få hurtig adgang til appen Søg
Tryk på og hold TV-knappen
på Apple TV Remote nede for at åbne Kontrolcenter.
Vælg knappen Søg
.
Se Søg på Apple TV.
Luk Kontrolcenter
Tryk på knappen Tilbage
(Apple TV Remote 2. generation) eller knappen
(Apple TV Remote 1. generation).