Administrer lagringsplads på Apple TV
Apple TV streamer video og musik, men arkiverer apps lokalt. Jo flere apps, du henter til Apple TV, jo mere lagringsplads bruges der. På et tidspunkt vises der måske en advarsel om, at du er ved at løbe tør for diskplads. Hvis det sker, kan du fjerne apps for at skabe plads.
Kontroller lagringspladsen på Apple TV
Åbn Indstillinger
på Apple TV.
Gå til Generelt > Lagringsplads.
En liste med apps på Apple TV viser, hvor meget plads hvert emne bruger.
Slet apps for at frigive plads
Åbn Indstillinger
på Apple TV.
Gå til Generelt > Lagringsplads.
Marker symbolet for papirkurven til et emne på listen, og tryk på Touch-overfladen.
Appen og alle dens data fjernes fra enheden.
Du kan også slette apps direkte på hjemmeskærmen. Se Tilpas hjemmeskærmen på Apple TV.
Hvis du sletter en app, kan du hente den igen fra App Store uden at skulle købe den igen. Du kan få flere oplysninger om App Store i Find apps i App Store på Apple TV.