e-fakturering
Elektronisk fakturering, også kendt som e-fakturering, er digital overførsel af en faktura fra leverandøren af en vare eller tjenesteydelse til køberen. En e-faktura er en faktura, der udstedes, sendes og modtages på en måde, der gør det let at behandle den automatisk og elektronisk.
I EU bruger nogle virksomheder og alle offentlige myndigheder den europæiske standard en for e-fakturering (EN 16931). Alle offentlige myndigheder i EU kan modtage elektroniske fakturaer vedrørende offentlige indkøbskontrakter, og nogle EU-lande har gjort det obligatorisk for leverandører at sende e-fakturaer i forbindelse med offentlige indkøb.
Det er frivilligt for din virksomhed at anvende e-fakturering som standard sammen med andre virksomheder, medmindre det kræves i henhold til lovgivningen i det EU-land, du arbejder i.
e-fakturering i praksis
Statslige og offentlige myndigheder
Alle statslige og offentlige myndigheder i EU skal kunne modtage e-fakturaer, men i de fleste tilfælde er det for dig som leverandør frivilligt, om du vil bruge e-fakturering eller ej.
Når det drejer sig om offentlige udbud, skal statslige og offentlige myndigheder acceptere og behandle e-fakturaer, der er i overensstemmelse med den europæiske e-faktureringsstandard for offentlige kontrakter, der overstiger EU's tærskler for offentlige udbud en.
Virksomheder
Hvert enkelt EU-land har dog deres egne regler for, hvordan e-fakturering fungerer, og det kan i nogle lande være obligatorisk at sende e-fakturaer ved offentlige indkøbskontrakter. Sørg for at gennemgå faktabladene om e-fakturering efter land en, så du kender de gældende regler i dit specifikke tilfælde.
e-fakturering og din virksomhed
e-fakturering hjælper din virksomhed ved at:
- automatisere visse arbejdskraftintensive opgaver i forbindelse med moms-, miljø-, social- og ledelsesrapportering (ESG) og toldprocedurer
- skabe omkostningsbesparelser og sikre hurtigere arbejde med færre fejl og mere smidige arbejdsgange
- forenkle vækst i din virksomhed, da der kan håndteres flere fakturaer med lavere administrative omkostninger.
Hvis du vil begynde at benytte e-fakturering i din virksomhed, kan du bruge denne vejledning en til at komme i gang.
Du kan også få hjælp fra en tjenesteudbyder, der leverer elektroniske eller fysiske værktøjer, som gør det lettere for din virksomhed at oprette et e-faktureringssystem. Endelig kan du vælge at benytte vores e-faktureringstjeneste-pakke en.